3 september 09

TEMA: COACHING SOM PÆDAGOGIK

VÆRDIFÆLLESSKAB MELLEM SKOLE OG HJEM

Thor Ola Engen
Socialisering og myndiggørelse
I lighed med Danmark og mange andre vestlige lande har Norge oplevet et PISA-chok, som har skabt et skarpere fokus på skolefaglig læring blandt både politikere og skoleledere. Herunder også på en bedre integration af minoritetsunge på arbejdsmarkedet. Det kan måske antages, at bedre instrumentelle kundskaber kan føre til det, Thor Ola Engen kalder udvidet myndiggørelse. Målet med artiklen er imidlertid at problematisere dette. At etablere værdifællesskab med en bredere gruppe af elever fordrer, at skolen evner at relativisere et indhold som bygger på det normative kulturbegreb. Mennesker
kollektive bevidsthedsformer kan ikke forklares isoleret fra den sociale kontekst.

BØRNS INSTITUTIONSLIV

Kim Rasmussen
Stedernes invitationer og bevægelighedens dialektik
Kim Rasmussens artikel baserer sig på et mindre og afgrænset feltarbejde tilbage i 2005 i to daginstitutionsmiljøer. Bag studiet lå to enkle forskningsspørgsmål: Hvad fremmer og inviterer børn til at bevæge sig, når de er i daginstitution? Og hvad hæmmer eller forhindrer børn i at bevæge sig, når de er i daginstitution? Måske bliver vi bedre til at forstå, hvad som hæmmer og fremmer børns kropslige bevægelser, når det fysiske og sociale forsøges holdt sammen – omend bevægelighedens dialektik indikerer, at der ikke er tale om noget simpelt årsag-virknings-forhold.

KREATIV VIDENSØKONOMI

Lars Geer Hammershøj
Hvad er vigtigt at lære i videnssamfundet?
I de seneste år er en bølge af reformer skyllet ind over det danske uddannelsessystem. En strøm af internationalt sammenlignende undersøgelser er blevet iværksat, fastslår Lars Geer Hammershøj. Der kan identificeres tre herskende uddannelsespolitiske diskurser: Fagligheds-, kompetence- og kreativitetsdiskursen. Hvad bliver vigtigt at lære og kunne i fremtiden? ‘Legen for legens egen skyld’ må være i fokus i daginstitutionen, i grundskolen ‘det at forholde sig selvstændigt’, i gymnasiet ‘interessante fortællinger om det større’, mens fokus på de videregående uddannelser må være på ‘akademisk dannelse’.

DEN ANDENS PERSPEKTIV

Katrin Hjort
Uddannelsesforskningen mellem kritik og etik
Kritisk distance er en nødvendighed, når man arbejder med pædagogik, fastslår Katrin Hjort. Men samtidig argumenteres for, at ”den etiske bølge i pædagogikken” tages alvorligt. Men vi kan ikke nøjes med at henholde os til ureflekteret nyttemoral, implicit forargelse eller snæver normativitet. Ligesom vi må spørge, hvordan individualisering og konkurrenceorientering, modulisering og fleksibilisering harmonerer med ambitionen om udvikling af bæredygtige fællesskaber og vidensudvikling gennem vidensudveksling. Spørgsmålet er, om vi skal overlade ansvaret for at sætte grænserne til den enkelte, eller om vi stadig tror på, at vi kan gøre det i fællesskab.

ANMELDELSER

SIda Schwartz (red.)
Børneperspektiver på Døgninstitutioner – inddragelse af og samarbejde med børn og forældre
Anette Hegelund Dalsgaard og Lotte Mejl
Den professionelle pædagog
Rasmus Alenkær (red)
Den inkluderende skole i et ledelsesperspektiv
Susan Tetler & Søren Langager
Specialpædagogik i skolen
Joakim Landahl
Auktoritet och ansvar. Arbetsliv i omvandling
Morten Ejrnæs & Jens Guldager
Helhedssyn og forklaring
Bodil Høyer & Bjørn Hamre (red.)
Pædagoguddannelsen på tværs. Dannelse i en verden af foranderlighed
Terje Overland
Skolen og de udfordrende elever – om forebyggelse af problemadfærd