Peer Review

Retningslinjer for fagfællevurdering  (peer review)

Forfattere, som ønsker det, kan vælge at få artikler anonymt fagfællebedømt.

Fagfællebedømmelse er indført i erkendelse af, at der er et pres på mange skribenter for at publicere i fagfællebedømte tidsskrifter. Fagfællebedømmelsen kan gøre det attraktivt for disse skribenter fortsat at publicere i DpT. Det medfører dog samtidig en fare for, at mange af tidsskriftets artikler kommer til at henvende sig til en snævrere kreds af akademikere. Intentionen med at indføje et kriterium om læsevenlighed som del af retningslinjerne for fagfællebedømmelse er at kunne bringe fagfællebedømte artikler af en høj videnskabelig standard, som samtidig når ud til en bredere pædagogisk offentlighed.

Fagfællebedømmelser er dobbelt anonyme, hvilket betyder at eksterne bedømmere ikke får oplyst forfatterens identitet, og at forfatteren ikke får oplyst, hvem der er bedømmere. Forfattere skal indsende to versioner af manuskriptet. En version med den fulde tekst, og en anden version, hvor al information, der identificerer forfatteren er fjernet, således at denne fil umiddelbart kan sendes til anonym fagfællebedømmelse. Anonymiseringen indebærer fjernelse af forfatternavn, arbejdssted, m.v. I teksten kan information, der identificerer forfatteren erstattes med sætninger som fx: [navn fjernet af hensyn til anonymitet i fagfællebedømmelsen]. Hvis der refereres til egne arbejder, kan det gøres i tredje person, fx ’Jespersen (2010) har vist ….’, i stedet for: ’jeg har tidligere vist …’. Endelig skal alle markører, der identificerer forfatteren fjernes fra den elektroniske fil. Det gøres ved at undersøge dokumentet for egenskaber og personlige oplysninger og fjerne markørerne (og det gøres lidt forskelligt afhængig af system).

Fagfællebedømte artikler må have en maksimal længde på 30.000 anslag inkl. mellemrum (medregnet referencer og noter).

Bedømmelsesprocessen – anonym fagfællevurdering
Anonym fagfællevurdering betyder, at artikler anonymt sendes til kommentering hos tidsskriftets internationale kreds af forskningskyndige bedømmere.

Før artiklen udsendes til bedømmelse, foretager redaktionen en vurdering af artiklen efter tidsskriftets sædvanlige kriterier (se skrivevejledning for artikler til DpT; dog kan fagfællebedømte artikler som nævnt være op til 30.000 enheder). Redaktionen kan vælge at afvise en artikel ud fra tidsskriftets kriterier uden at sende den til fagfællebedømmelse. Tilsvarende kan redaktionen have kommentarer eller krav om rettelser til artiklen som supplement til fagfællebedømmelsens vurdering. Både fagfællebedømmelse og redaktionens vurdering sendes til forfatteren, så det fremgår hvilke kommentarer der er fagfællebedømmelse, og hvilke der redaktionens. Uanset positiv fagfællebedømmelse er det i sidste instans DpT’s redaktion, der træffer beslutning om en given artikel bringes i tidsskriftet.

Ved fagfællebedømmelse kan der som hovedregel forventes et svar ca. 3 måneder efter at redaktionen har modtaget artiklen.

Fagfællebedømmelsen giver en overordnet vurdering af artiklen med disse bedømmelsesmuligheder: Accepteres uden ændringer, større eller mindre mindre ændringer er påkrævet, afvises.

  • Accepteres artiklen uden ændringer, bringes den hurtigst muligt
  • Accepteres artiklen med mindre eller større ændringer, reviderer forfatteren den i overensstemmelse med bedømmelsen  og redaktionens sammenfatning, hvorefter den  sendes til genbedømmelse i redaktionen. Svar kan forventes indenfor en måned.
  • Afvises artiklen gives en kort begrundelse, og den bedes ikke genindsendt.

Fagfællebedømmere giver forslag til, hvordan artiklen evt. kan forbedres, enten i generel form eller som forslag til konkrete ændringer i den foreliggende tekst.

Bedømmelsen meddeles på et af redaktionen udarbejdet skema, som tilsendes fagfællebedømmerne sammen med artiklen.

De udfyldte skemaer samt redaktionens sammenfattende vurdering tilsendes forfatteren efter endt bedømmelse.

Retningslinjer for bedømmere og forfattere til fagfællebedømte artikler
Hovedkriteriet for at artiklen udvælges til publicering er, at den behandler en væsentlig pædagogisk problematik og samtidig er af høj faglig og videnskabelig kvalitet. Alle videnskabelige og tværvidenskabelige tilgange, der er relevante for forståelsen af pædagogiske problemer, temaer og fænomener, hilses velkomne.

Bedømmere skal  holde følgende punkter for øje i deres vurdering af artiklerne:

Målgruppe og læsevenlighed
Dansk pædagogisk Tidsskrifts hensigt er både at henvende sig til forskningsverdenen, interesserede fagfolk i de pædagogiske praksisfelter og i øvrigt almindeligt interesserede. Tidsskriftet lægger derfor vægt på, at også fagfællebedømte artikler formidles i et klart og læsevenligt sprog. Bedømmere bedes derfor også vurdere om artiklen er velformidlet.

Problem, anliggende og formål
Artiklens problem, anliggende og/eller formål skal fremstilles tydeligt, være velbegrundet og afgrænset ved hjælp af faglige vinkler. Her bør der, i overensstemmelse med tidsskriftets formål, stræbes efter at kombinere præcis iagttagelse af en pædagogisk problematik med skarpe analytiske begreber og former for kritiske eller kritisk-konstruktive bidrag.

Teoretisk og empirisk grundlag
Artiklen bør angive grundlaget for artiklens analyser og fortolkninger, så det tydeligt fremgår hvilket materiale eller stof (teoretisk som empirisk), der er genstand for analyse og fortolkning – det være sig empirisk observations- eller interviewmateriale, historiske kilder, pædagogiske teorier og strømninger, statistik, fagbeskrivelser og andre dokumenter af forskellig art etc. Desuden bør det fremgå hvordan analysen og fortolkningen iværksættes ved hjælp af begreber og teoretiske betragtninger. Metodiske, metodologiske og erkendelsesmæssige overvejelser kan indgå.

Anden forskning
Artikler bør vise kendskab til anden relevant forskning samt aktuelle diskussioner indenfor det pågældende felt.

Konklusioner
Konklusioner bør foretages på grundlag af den frembragte analyse og fortolkning. Konklusioner bør i øvrigt være en velargumenteret visning af hvilke nye former for forståelse eller spørgsmål, artiklens indsigter har frembragt.

Etik
Alle forfattere skal tage ansvar for en etisk behandling af det formidlede materiale, for eksempel, men ikke udelukkende, ved at sørge for anonymisering i de tilfælde det er relevant.

Referencer
Antallet af referencer bør ikke overdrives, men skal være relevante og informative og ikke have karakter af ”name dropping”.