Nr. 4 – 2011

Læs redaktionel indledning | Omslag| Køb udgivelsen

TEMA: PROFESSIONSHØJSKOLER – UDVIKLING HVORHEN? 

Temaet sætter fokus på professionsuddannelser, de studerendes deltagelsesmåder og -betingelser og på, hvad der sker i professionsuddannelserne nu, hvor de er optaget i professionshøjskolerne – fx som det kommer til udtryk i det tværprofessionelle element i uddannelserne. Desuden ser vi på, hvilke udtryk og konsekvenser ønsker (og kampe) om definitionsmagten får i professionsuddannelserne i forhold til hvilken viden, der fremhæves som legitim og efterstræbelsesværdig i forskellige uddannelseskontekster  og -relationer.

  • Birgitte Elle, Natasha Guindy & Jan Thorhauge Frederiksen:
    Redaktionel indledning
  • Birgitte Elle:
    Udvikling af en professionsuddannelse
  • Jan Thorhauge Frederiksen:
    Pædagoguddannelsen – Intim og intimiderende
  • Jakob D. Bøje:
    Pædagoger med sort bælte i inklusion – hvad lærer pædagogstuderende om inklusion og eksklusion, og hvad skal de yderligere lære gennem en revision af uddannelsen?
  • Jacob Klitmøller & Klaus Nielsen:
    Æbler, pærer og den danske læreruddannelse
  • Sofie Ørsted Sauzet:
    Tværprofessionelle rytmer på campus –en analyse af upåagtet tværprofessionalisering i campusser

ØVRIGE ARTIKLER

  • Martin Blok Johansen: ”Vær Piat – og Du skal see, alle Vanskeligheder forsvinde”  – om vanskeligheders læringspotentiale
    Hvad er viden, der virker – udover en instrumentalisering af vidensbegrebet? Ud fra hvilken logik, og ud fra hvis logik? Er det den viden, de pædagogiske forskningsinstitutioner udvikler, eller er det den viden, som fx den specifikke lærer oplever som viden der virker i en konkret skolehverdag. I stedet kunne det handle om at tænke uden faste holdepunkter. At turde give slip. Om ikke andet så bare engang imellem.
  • Jacob Kornbeck: Pædagoger med gummiknipler. Minderne fra Torgau om pædagogisk praksis i en sikret ungdomsinstitution i DDR
    Der kan læres af historien, da Torgau ikke blot nød godt af et svagt eller manglende tilsyn, men også kunne støtte sig på en autoritær pædagogisk teori, der fokuserede på fjendebilleder og konstruerede mere eller mindre utilpasset adfærd hos unge som værende så farlig, at de mest yderliggående metoder måtte tages i brug. Der skal på behandlings-, afsonings- og opholdssteder – selv i demokratiske retsstater – til enhver tid sikres åbenhed mod omverdenen, tilsyn og ansvar.
  • Inge Henningsen & Jette Kofoed: ”Fat det, din lille %&&/¤”. Danske tal fra en praksisundersøgelse om digital mobning
    Digital mobning er et fænomen som flere børn og unge oplever, og det tiltrækker sig stigende opmærksomhed i medierne, blandt politikere, lærere, forældre og blandt børn og unge selv. En kvalitativ informeret analytik translateres til kvantitativt brug Den viser, at det er ikke alene dem, der i forvejen oplever at være ekskluderet, der ekskluderes yderligere. Derimod tegnes der nye mønstre op, hvor langt flere elever end vi hidtil har antaget er involveret.
  • Nanna Friche: Evaluering af praktisk erkendelse i erhvervsfaglig uddannelse 
    Kravet om evaluering og refleksivitet er blevet allestedsnærværende. Men jo mere vi insisterer på, at læring er af det gode, er for alle og skal finde sted livet igennem, desto smallere fremstår vores begreb om netop læring. Vi skal lære at lære, men det er kun den akademiske, teoretiske viden, der tæller, når vi evaluerer. Den praktiske erkendelse overses, fordi vi ikke har metoderne til at måle den. Der er derfor behov for at gentænke måden, hvorpå vi evaluerer elevers læring i erhvervsfaglig uddannelse.

ANMELDELSER

  • Maria-Christina Secher Schmidt:
    Klasseledelse og fag – at skabe klassekultur gennem fagdidaktiske valg
  • Per Jensen, Andreas Rasch-Christensen og Hans Jørgen Staugaard (red.):
    Ekspert i undervisning. En antologi om et forskningsbaseret udviklingsarbejde af forholdet mellem uddannelse og profession
  • Claes Nilholm:
    Perspektiver på specialpædagogik