Nr. 4 – 2012

Læs redaktionel indledning | Omslag | Køb udgivelsen

TEMA: INKLUSIONENS SELVFØLGELIGHED?

Inklusion som selvfølgeligt mål i daginstitutions- og skolepolitik, uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik og social- og integrationspolitik har sat dagsordenen gennem de senere år. ’Inklusion’ er et af den slags begreber, der ofte omtales som en ’flydende betegner’. Det kan betyde lidt af hvert, alt efter hvad man mener med det. Alle kan genfinde sin mening i begrebet, men hvad det dækker over afhænger af synsvinklen.

  • Søren Langager, Maria-Christina Secher Schmidt & Bodil Øster:
    Redaktionel indledning 
  • Maria-Christina Secher Schmidt og Søren Langager:
    Jeg er den, som står på gulvet. Jeg kan ikke sende presset nogen steder hen, så jeg tænker hele tiden at jeg må kunne mere…
  • Henrik Herløv Lund:
    Inklusionens økonomi er en spareøvelse
  • Maja Røn Larsen:
    Inklusion og diagnostiske udredninger – en analyse af institutionelle kravs betydning for pædagogisk arbejde omkring børn i vanskeligheder
  • Benny Lihme:
    Inklusionens kunstighed – et essay
  • Dion Rüsselbæk Hansen:
    Har vi fortabt os i inklusion og er blevet blinde for eksklusion?
  • Jens Erik Kristensen:
    Viljen til Inklusion – en samtidsdiagnostisk indkredsning af en ny politisk-pædagogisk dagsorden

Læs abstracts til de enkelte artikler her

ØVRIGE ARTIKLER

  • Annemarie Højmark: Mange kokke fordærver ikke maden – om hverdagsliv og rehabilitering i tre danske Fontæne Klubhuse
    På baggrund af en antropologisk undersøgelse af praksis i danske Fontæne Klubhuse for voksne med sindslidelse præsenterer artiklen et praksisnært indblik i hverdagslivet og dermed i det sociale samspil mellem medlemmer og medarbejdere i Klubhusene. Artiklen giver dermed et indblik i hvordan individuelle rehabiliteringsprocesser kan understøttes gennem socialpædagogisk praksis. Læs abstract

  • Replik til temaet Anvendelsesfokuseret pædagogisk forskning i DpT nr. 3/12
     
  • Kirsten Krogh-Jespersen:  Læreruddannelsen før – nu og i fremtiden?
    En læreruddannelse skal sætte de kommende lærere i stand til at undervise i folkeskolens fag, så eleverne får mest muligt ud af deres skolegang i forhold til folkeskolelovens dannelses- og uddannelsesmål. Artiklen yder et bidrag til, at kvaliteterne i 1966-loven ikke går i glemmebogen, men trækkes frem igen, når vi om føje år må indse 2012-lovens utilstrækkelighed. Læs abstract
  • Lars Jakob Muschinsky: Læreruddannelsen, en størrelse under evig kritik – og måske fornyelse
    Nye læreruddannelser har det med at komme jævnligt og hurtigt bli­ve erstat­tet af noget, der er end­nu nyere – og gennemgående vedtages de da også med et bredt flertal i folketinget. I hvilket omfang og hvordan den nyeste læreruddannelse i praksis adskiller sig fra perlerækken af for­gæn­ge­re, vil tiden vise. På en række områder er den kommende ny læreruddannelse dog præ­get af mar­kan­te forhold, der kan vise sig at have stor betydning.

  • Svend Brinkmann & Thomas Szulevicz: Feminiseringstesen: For god til at være falsk?
    Artiklen diskuterer den såkaldte feminiseringstese som forklaringsmodel for, at mange drenge klarer sig dårligere end piger i uddannelsessystemet. Feminiseringstesen baserer sig på en kønnet diagnose af problemet, som fører til kønnede løsningsforslag. Drengenes vanskeligheder i uddannelsessystemet skal i højere grad forstås med udgangspunkt i skolens pædagogiske praksisser, der ikke er særligt knyttet til køn. Læs abstract

ANMELDELSER

  • Bjarne Wahlgren & Vibe Aarkrog:
    Transfer. Kompetencer i en professionel sammenhæng
  • Per Fibæk Laursen:
    Ungdomsliv og læring