Nr. 1 – 2014

Læs redaktionel indledning | Omslag | Køb udgivelsen

TEMA: LÆRING I ET UFAGLÆRT ARBEJDSLIV

Temaet fremstiller og analyserer nogle af de konkrete betingelser, ønsker og krav ufaglærte mødes med, både når det gælder livslang læring gennem deltagelse i formelle uddannelsesaktiviteter og i ikke-formelle læringsaktiviteter på arbejdspladsen. Derved rettes fokus på hvilke rammer, der sættes for læreprocesser i voksen- og erhvervsuddannelsessystemet.

  • Birgitte Elle, Janne Gleerup & Sissel Kondrup:
    Redaktionel indledning
  •  Sissel Kondrup:
    Det ufaglærte arbejde som ramme for udvikling af læringsidentitet
  • Janne Glerup & Jacob Skjødt Nielsen:
    ”Skal vi ikke opfinde en rullende læringscafe?” Deltagelse og praksisnærhed som afsæt for innovative læreprocesser i arbejdslivet
  • Henrik Hersom:
    Transfer – veje til sammenkobling af uddannelse og arbejde?
  • Axel Neubert:
    Voksen- og efteruddannelse i en krisetid – økonomi, rammer og udfordringer

Læs abstracts til de enkelte artikler her.

ØVRIGE ARTIKLER

  • Ulrik Vibæk: Med lov skal uddannelse bygges – en fortælling om ændrede læringsdiskurser inden for pædagoguddannelsen
    Artiklen demonstrerer, hvordan pædagoguddannelsens lovmæssige grundlag skaber en læringsdiskurs, der er gået fra at være relationel og socialt dannende i sit udtryk til at blive instrumentelt orienteret. Den abstrakte viden der hviler i pædagogikken bringes i fare, eftersom de teorier der undervises i skal være relevante for arbejdsmarkedet.
  • Simon Laumann Jørgensen: Medborgerskabsdannelse i skolen. Axel Honneths demokratiteori som undervisningsstrategi
    Hvordan kan medborgerskabsteori oversættes, så det bliver vedkommende for lærere og elever? Der findes mange illustrationer på medborgerskabsundervisningspraksis fra ind- og udland, men det er ofte uklart hvilken betydning teorier har spillet for de forskellige aktiviteter. 
  • Claus Drejer: Subjektivering af eleven i den danske folkeskole, 1970-2010
    Med få undtagelser er det sjældent der diskuteres hvordan eleven subjektiveres i folkeskolen. Hvad menes med subjektivering, og hvorfor overhovedet analysere hvordan eleven subjektiveres i folkeskolen i 1970erne og efter årtusindeskiftet? Subjektivering er en form for magt, hvor eleven tildeles en bestemt identitet, hvad enten eleven vil det eller ej.

ANMELDELSER

  • Torsten Erlander, Niels Rosendal Jensen, Søren Langager, Kirsten Elisa Petersen (red.):
    Socialpædagogik – en grundbog
  • Carl Gustav Johannsen & Niels Ole Pors (red.):
    Evidens og systematiske reviews
  • Erik Damberg, Jens Dolin, Gitte Holten Ingerslev og Peter Kaspersen (red.):
    Gymnasiepædagogik. En grundbog
  • Christian Larsen, Erik Nørr, Pernille Sonne:
    Da skolen tog form. Bind 2 i Dansk Skolehistorie 1780–1850