Redaktionel indledning

DpT og børnehavens historie

Gennem tiderne har børnehaven, som ide og som institution, haft en både perifer og central placering i Dansk pædagogisk Tidsskrift. Perifer fordi der henover årene fra dannelsen af Vor Ungdom i 1879 og Pædagogisk-psykologisk Tidsskrift i 1940 til sammenslutningen af disse to tidsskrifter til Dansk pædagogisk Tidsskrift i 1953 har været skrevet kvantitativt mere om skolen i alle tre tidsskrifter. I det store billede har børnehaven været lillebror, eller -søster, til den store og vægtigere bror, skolen. Samtidig har tidsskriftet imidlertid haft en central rolle i børnehavens historie, ikke mindst hvad angår ideudviklingen; det er nemlig bl.a. via stifteren og redaktøren (fra 1879-1903) af Vor Ungdom, Herman Trier at Frøbel og børnehaven importeres til Danmark som distinkt pædagogisk tanke (Bayer m.fl. 2014).

Om tilblivelsen af DpT som kampplads for opdragelsesdebat

Herman Trier (1845-1925) var en af det moderne gennembruds mænd,[1] og han talte for en videnskabeliggørelse af pædagogikken. Trier var den første til at forespørge det filosofiske fakultet ved Københavns Universitet om muligheden for at tage magisterkonferens i pædagogik (hvilket dog blev afvist), og han var en aktiv pædagogisk debattør fra begyndelsen af 1870erne og frem til starten af 1900tallet, hvor hans politiske karriere (bl.a. som formand for Folketinget) tog det meste af hans tid. I et foredrag ved skolemødet i Roskilde i 1879 erklærede han sine tanker om ”Et Tidsskrift som Organ for den pædagogiske Forhandling” (Trier 1892), der samme år skulle blive til Vor Ungdom. Ifølge Trier skulle et sådant tidsskrift være organ for erfaringsudveksling og debat om alle dele af opdragelsens virksomhed, det skulle søge sin styrke i alsidigheden og være præget af ”ytringsfrihed i det videst mulige omfang” (Trier 1892: 245). ”Netop gennem Forskelligheden faar man Øje for den Grundtone og det Sindelag, der er det fælles Pulsslag i al denne [opdragelsens] Virksomhed” (Ibid.: 245), ”den, der i sin Virksomhed kun vil have sine Lige for Øje, kun dem, hvis Forestillinger og Arbejde gaa i Trit med hans egne, hans aandelige Frugtbarhed vil lidt efter lidt begrænses og tilsidst blive til Goldhed” (Ibid.: 246). Vor Ungdom skulle altså være ”en Kampplads, paa hvilken de forskellige Meninger kunde bryde sig mod hverandre” og for ”alle, Mænd og Kvinder, for hvem Opdragelsen er et magtpaaliggende Spørgsmaal” (Ibid.: 241).

Pædagogisk-psykologisk Tidsskrift havde en kortere levetid (1940-1952) og var mere snævert knyttet til foreningen Social-pædagogisk forening for ny opdragelse; en del af New Education Fellowship (NEF), der fra 1920erne arbejdede på en international reformering af opdragelses- og uddannelsessystemerne. Det blev redigeret af litteraturhistorikeren og læreren Georg Christensen (1877-1966), der fra slutningen af 1920erne var en del af den reformpædagogiske bevægelse, bl.a. som forstander for Kursus for Småbørnspædagoger. Noget af den tematiske alsidighed, som også kendetegnede Vor Ungdom, kan genfindes i Pædagogisk-psykologisk Tidsskrift, om end skolen begge steder var den dominerende tematik. Dog var tidsskriftet kendetegnet ved en progressiv pædagogisk orientering og præget af artikler om (børne)psykologi, mentalhygiejne, intelligens og test, hvilket ses tydeligt i temanummeret om børnehaven i reformpædagogisk lys fra 1947 (hvorfra Sofie Rifbjergs artikel er udvalgt til nærværende temanummer).[2]

I det første nummer af Dansk pædagogisk Tidsskrift fra 1953 berettes om, hvordan tidsskriftet er et resultat af forhandlinger mellem de to foreninger Det pædagogiske Selskab og Danmarks Social-pædagogiske Forening. Tidsskriftet skulle videreføre fælles træk fra Vor Ungdom og Pædagogisk-psykologisk Tidsskrift, mens de to foreninger forblev adskilte. To af de nye redaktører, Frederik Bøgh og Georg Christensen skrev, at Dansk pædagogisk Tidsskrift skulle være et ”et frit forum for psykologisk-pædagogisk drøftelse”, ”et organ, der kan nå ud til alle skolekredse, og som henvender sig til dem alle, et organ, der kan orientere dels i bevægelser i udlandet, særlig Norden, dels og først og fremmest i den hjemlige psykologisk-pædagogiske udvikling” (Bøgh & Christensen 1953: 3). Skolen kom altså i første række, men de to redaktører erklærede yderligere, at tidsskriftet skulle være et forum ”ikke mindre for førskolealderens [problemer] i hjem og børnehave så vel som for særforsorgens særlige opgaver” (ibid.: 4).

At se børnehavens historie fra et sted

Dansk pædagogisk Tidsskrift har således på en og samme tid udgjort en perifer og en central platform for debatter om børnehavepædagogiske tanker og forestillinger. Skole-forgrunden er med til at adskille tidsskrifterne fra Dansk Børnehaveråd (og senere Børn og Unge), Dansk Frøbeltidende og Børnesagens Tidende, der var mere snævert orienterede mod hhv. børnehaven og opdragelseshjemmene, mens børnehave-baggrunden er med til at adskille dem fra de snævre skoletidsskrifter (fx Folkeskolen og Unge Pædagoger).

Med dette temanummer af tidsskriftet vil vi derfor gerne synliggøre, hvordan DpT gennem tiderne har fungeret som arena for forskellige aktørers tanker om børnehaven; dens formål, ide, værdier, konkrete udformning og samfundsmæssige betydning.

I den anledning har vi inviteret en række børnehavepædagogiske debattører til at se tilbage i ældre numre af tidsskriftet (Vor Ungdom, Pædagogisk-psykologisk Tidsskrift og Dansk pædagogisk Tidsskrift) og udvælge en artikel, som de betragter som central, enten personligt, som et tidsbillede, eller mere generelt som universel i forhold til at forstå børnehaven, dens ide, indhold, udformning, politiske placering eller lignende. Vi har desuden bedt hver enkelt debattør om en kort kommentar med begrundelse for den valgte artikel, fx refleksioner over, hvorvidt og hvordan artiklens synsvinkler og pointer om børnehaven er interessante og relevante i en aktuel, nutidig kontekst.

På denne måde i gangsættes en historieskrivning, hvor de enkelte debattørers egne ’historier’ i form af placeringer og indsatser i børnehavedebatten spiller ind på fokuseringer, refleksioner og analyser af de udvalgte artikler. Dansk pædagogisk Tidsskrifts lange tradition for at fungere som både debatforum og formidlingsplatform for pædagogiske ideer og analyser af pædagogik og uddannelse tilføjes med denne lille ’øvelse’ en ekstra dimension; dels skabes udsyn til fjernere tiders pædagogiske synspunkter og – vinkler, dels placeres denne fortid i relation til debattørernes nutidige fortolkninger af samme; fortolkninger som også er historiske i den forstand, at de har taget farve af debattørens egne veje i det pædagogiske felt.

De udvalgte artikler

De syv udvalgte artikler med tilhørende kommentarer strækker sig over en tidsmæssig periode fra 1891til 1988, dvs. en periode på næsten 100 år. Læser man på tværs af debattørernes kommentarer, så påpeger mange genkendelighed i de ældre artiklers temaer, synspunkter og analyser. Denne genkendelighed angår fx påpegningen af behov for bedre pædagoguddannelse og arbejdsforhold i institutionerne, et gensyn med pædagogiske diskussioner om legens betydning og barnets selvudvikling, eller tendenser til fastlåste positioner i den pædagogiske tænkning og debat. Men hos flere af debattørerne bemærkes også et fravær i nutidig pædagogisk tænkning og praksis i forhold til tidligere, fx af forståelsen af ’kærlighed’ til børn som nødvendig forudsætning for pædagogisk arbejde, eller fraværet af (politisk understøttede) dannelsesbestræbelser med kritisk demokratisk sigte.

De udvalgte artikler er skrevet af både kendte og mindre kendte børnehavepædagogiske aktører. Hedevig Bagger, der var med til at danne Frøbelseminariet med sin mand, Sofus Bagger, skrev i 1891 den idehistorisk banebrydende artikel ”Om uddannelsen af småbørnslærerinder” og bidrog hermed til forestillingen om, at ”det ikke er så nemt endda” at have med småbørn at gøre, hverken som forældre eller som småbørnslærerinde, og at det derfor krævede en særlig uddannelse. Hedevig Baggers artikel er udvalgt af Søs Bayer. På lignende polemisk måde skrev en anden børnehavepioner, Anna Wulff, der med sin søster Bertha bl.a. stiftede og drev Fröbel-Højskolen, om forskelle og ligheder mellem Fröbel og Montessori i Vor ungdom i 1914. Hendes artikel er udvalgt af Hans Vejleskov.

Foreningen New Education Fellowship afholdt fra 1923 internationale opdragelses- og uddannelseskonferencer (i 1929 i Helsingør), som ivrigt blev refereret og debatteret, også i Danmark. Jan Kampmann har valgt højskolelæreren og -forstanderen Johannes Novrups (1904-1960) referat af ”den sjette verdenskonference for ny opdragelse” fra 1932, som på mange måder sammenfatter tankerne i denne reformpædagogiske bevægelse. En central aktør i denne bevægelse var lærerinden og psykologen Sofie Rifbjerg, der bl.a. medvirkede til dannelsen af Kursus for småbørnspædagoger, til importen og fordanskningen af Binet-Simons intelligenstest og Maria Montessoris børnehave- og skoleteorier. Kjeld Rasmussen præsenterer Rifbjergs centrale artikel ”Børnehavens sociale og pædagogiske betydning” fra Pædagogisk-psykologisk Tidsskrifts 1947-temanummer om børnehaven. En anden væsentlig aktør i reformbevægelsen fra 1920erne og fremefter var læreren, psykologen, børnebogsforfatteren og ikke mindst rektoren for Frøbelseminariet, Jens Sigsgaard (1910-1991). Han var gift med Kirsten Sigsgaard (1919-2001), der var uddannet på Kursus for småbørnspædagoger i 1942 og praktikforstander på Frøbelseminariet. Allan Baumann, der selv blev uddannet på Frøbelseminariet, præsenterer Kirsten Sigsgaards artikel ”Opdragelse i børnehaven” fra Dansk pædagogisk Tidsskrift 1961.

Artiklen ”Børnehavelærerindens arbejde” fra 1965, udvalgt og kommenteret af Charlotte Palludan, er skrevet af de fire børnehaveledere Astrid Balslev, Kirsten Borg, Margrethe Hviid og Eva Neergaard. Artiklen bygger på et studie som de udførte under deres deltagelse i årskursus på Danmarks Lærerhøjskole 1961-62.

Temaets syvende og sidste artikel ”Hvad skal vi lære?” er skrevet af magister i Pædagogik, daværende seminarielærer og nuværende uddannelsesleder i Pædagoguddannelsen, Niels Harboe, og blev bragt i DpT-temanummeret ”Småbørnspædagogik for voksne” i 1988. Helga Schwede, selv mangeårig seminarielærer ved Frøbel-Højskolen, har udvalgt og kommenteret artiklen.

Hermed præsenteres en række milepæle i Dansk pædagogisk Tidsskrifts børnehavehistorie. Andre artikler kunne have været valgt, for som udvalget og introduktionerne til artiklerne viser, så er der masser af aktuelt stof at hente i de gamle tidsskrifter. Fortiden lever i nutiden, de døde griber de levende, også selvom de aktuelle politikker forsøger at afkoble fortiden som irrelevant. Således inviteres du, kære læser, til at læse – og læse videre – i arkiverne.

Marianne Brodersen og Christian Sandbjerg Hansen

Referencer

Bayer, Søs, Christian Sandbjerg Hansen, Bjørn Hamre, Anette Eklund Hansen (2014): Kald og kundskab. Brydninger i børnehavepædagogikken, 1870-2014. U Press.

Trier, Herman (1892 [1879]): Et Tidsskrift som Organ for den pædagogiske Forhandling. I: Pædagogiske Tids- og Stridsspørgsmaal, bind 1, s. 236-246. P.G. Phillipsens Forlag, København.

Øland, Trine (2010): A state ethnography of progressivism: Danish school pedagogues and their efforts to emancipate the powers of the child, the people and the culture 1929-1960. Praktiske Grunde, nr. 1-2: 57-89.

Øland, Trine (2012): ‘Human potential’ and progressive pedagogy: a long cultural history of the ambiguity of ‘race’ and ‘intelligence’. Race, Ethnicity and Education, 15:4, 561-585.

[1] Medlem af Studentersamfundet og leder af dets aftensundervisning for arbejdere fra 1882 til 1907.

[2] Se særligt Øland (2010 og 2012) for en nærmere beskrivelse og analyse af reformpædagogikken og NEF, der bl.a. trækker på artikler fra Pædagogisk-psykologisk Tidsskrift.