Nr. 2 – 2015

Læs redaktionel indledning | Omslag | Køb udgivelsen

TEMA: PÆDAGOGIK I UDKANTS- OG HØJKANTS-DANMARK

Hvad vil det sige at komme et sted fra, når uddannelse, opdragelse og undervisning skal finde og finder sted. Hvordan spiller lokalmiljøet, dets historie og aktuelle tilstand en rolle i og for børn, unge og forældres adgang og tilgang til diverse opdragelses- og uddannelsesinstitutioner? Hvad er pædagogikker i disse institutioner præget af der, hvor de finder sted? Og hvordan spiller de statslige og regionale politikker ind på og reagerer på stedernes uddannelsesforhold? Temaet zoomer ind på det særlige ved sted og steders betydning for pædagogiske praktikker og logikker.

  • Tomas Ellegaard & Sune Jon Hansen:
    Redaktionel indledning
  • Jette Steensen:
    Fokus på stedet – en aktuel dagsorden for kritisk pædagogik
  • David Thore Gravesen:
    Hvorfra? Hvorhen? Om opvækstkvarterets betydning for unges uddannelsesvalg og fremtidige livschancer
  • Sune Jon Hansen:
    Med mor og far og Hirtshals i skole
  • Lene Larsen & Trine Wulf-Andersen:
    Unges tilhør og kampe om steder
  • Anne-Lene Sand:
    Matrikelløse fællesskaber

Læs abstracts til temaartiklerne her.

ØVRIGE ARTIKLER

  • Dil Bach og Søren Christensen: Purposeful play – om reformer af børnehave og forældreskab i Singapore
    Ikke kun i Danmark og andre vestlige lande opfattes globalisering som en udfordring for uddannelsessystemernes indretning og forældrenes opdragelsesopgave. Det gælder også en række af de lande – Kina, Sydkorea og Singapore – som i disse år fejrer triumfer i PISA-undersøgelserne. Denne artikel handler om, hvordan det har medført reformer af børnehaven i Singapore, som rummer modsatrettede krav til bl.a. forældrene.

  • Miriam Madsen: At gøre sig relevant – perspektiver på humanistiske dimittenders arbejdsmarkedsrelevans
    Uddannelsespolitikken domineres af en forestilling om, at uddannelse skal betragtes som et middel til beskæftigelse. Artiklen viser, hvordan denne forestilling ikke blot danner afsæt for vurdering af videregående uddannelser, men også for humanistiske studerendes vurdering og iscenesættelse af sig selv som arbejdsmarkedsrelevante subjekter. De humanistiske uddannelser stemples som mindre arbejdsmarkedsrelevante end mange andre universitetsuddannelser.
  • Anna-Vera Meidell Sigsgaard: Semantisk tyngde og semantisk tæthed i demokratibegrebet
    Artiklen anvender de analytiske redskaber semantisk tæthed og semantisk tyngde fra Karl Matons Legitimation Code Theory (LCT). Begrebernes anvendelighed eksemplificeres ved at undersøge samtaler mellem lærere og elever i et dansk som andetsprogsforløb i en 5. klasses historieundervisning og det anvendte undervisningsmateriale Sat Ud. Skyldes problemer med danske minoritetselever i skolen deres anderledes baggrund, som det ofte antages, eller snarere den pædagogiske praksis de møder i skolens undervisning? 

ANMELDELSER

  • Thyge Winther-Jensen og Signe Holm-Larsen (red.):
    Didaktik – lærerfaglighed, skole og læring
  • Lone Bæk Brønsted, Christina Jørgensen, Martha Mottelson & Lars Jakob Muschinsky (red.):
    Ny pædagogisk opslagsbog
  • Kaj Smedemark:
    Læringens biologi og undervisning der virker
  • Hans Dorf og Jens Rasmussen (red.):
    Pædagogisk Sociologi
  • Ida Kornerup og Torben Næsby (red.):
    Pædagogens grundfaglighed: Grundbog til pædagoguddannelsen
  • Noona Elisabeth Jensen:
    Pædagogikbogen. Grundfaglige perspektiver i pædagoguddannelsen
  • Jacob Klitmøller og Dion Sommer (red.):
    Læring, dannelse og udvikling. Kvalificering til fremtiden i daginstitution og skole
  • Gitte Sommer Harrits et al. (red.):
    Professioner under pres: Status, viden og styring
  • Søren K. Lauridsen & Frede N. Carstens:
    Pædagogik som viden og handling