Nr. 3 – 2010

TEMA: KRITISK GYMNASIEFORSKNING

Læs redaktionel indledning| Se omslag | Køb udgivelsen

Temanummeret præsenterer aktuel forskning i gymnasiet for at pege på muligheden for en ’kritisk gymnasieforskning’, der bearbejder spørgsmål konciperet uafhængigt af de lukkede kredsløb som de praktisk-pædagogiske og politiske problemstillinger iværksætter, in casu uafhængigt af gymnasiereformens’ perspektiv. For at blive klogere på gymnasiets samfundsmæssige rolle og menneskedannende’ betydning under transformation. Indhold:

  • Eva Bertelsen & Trine Øland:
    Redaktionel indledning
  • Karen Borgnakke:
    Gymnasieforskning mellem tradition og strategi
  • Katrin Hjort & Peter Henrik Raae:
    Fra frigørelse til fastholdelse
    – om den kritiske pædagogiks forandrede rolle i gymnasiet
  • Anne Mette Nielsen:
    Nye demokratiformer efter gymnasiereformen
  • Lene Larsen:
    Studieretningsgymnasiet – valg, diskurser og betydninger
  • Eva Bertelsen:
    Når glas beskytter
    – om eksponering og synlighed i nyt dansk gymnasiebyggeri

ØVRIGE ARTIKLER

  • Nanna Koch Hansen:
    Hvad anerkender den anerkendende pædagogik?
    Anerkendelse fremstår oftest som et ubetinget gode inden for pædagogisk arbejde. Men hvad er anerkendende pædagogik overhovedet for en størrelse? Hvem skal anerkendes, for hvad og hvordan? Artiklen anlægger en poststrukturalistisk optik på en række interviews med ledere af pædagogiske institutioner, der tilslutter sig den anerkendende pædagogik, og på hvordan bestemte tilblivelsesrum organiseres for de involverede, når pædagogik italesættes i termer af anerkendel.
  • Søren Langager & Axel Neubert:
    Specialpædagogik i en skolereformtid – så er puslespillet (næsten) lagt
    I sommerens løb kom det første politiske udspil som optakt til efterårets lovgivningsmæssige ændringer af specialpædagogikkens grundlag og status. Tre centrale brikker i puslespillet er blevet lagt: Administrativ omdefinering af dele af specialundervisningen, begrænsninger i diagnosernes ’privilegier’ og fordring om at flere af ’specialpædagogikkens børn og unge’ skal forblive i normal- klassen. Der er tale om et skifte fra et pædagogisk inklusionsideal til en administrativ inklusionspolitik – fra hensigt til krav.
  • Øjvind Larsen:
    Nationale test som erstatningspædagogik. De nationale test som erstatning for pædagogisk hermeneutisk dannelsespraksis i folkeskolen

    I enhver læringsproces skal der evalueres, så man kan se, hvordan det er gået med et bestemt pædagogisk forløb. Problemet opstår, når de nationale test bliver et løsrevet mål i sig selv, som dernæst kommer til at sætte en væsentlig politisk og pædagogisk dagorden for, hvordan der skal undervises. Skolen bør have et vidtgående selvstyre og organisere undervisningen ud fra professionelle pædagogiske diskussioner, hvor alle parter indgår som væsentlige agenter.
  • Thomas R.S. Albrechtsen:
    Professionelle læringsfællesskaber. En vision for danske skoler?

    I anbefalingerne fra Skolens rejsehold nævnes bl.a., at lærerne behøver et kompetenceløft. En af de måder dette løft kan gives på, er ifølge rapporten at satse på læreres kompetenceudvikling i ”professionelle fællesskaber og netværk”. I den internationale uddannelsesforskning er der en stigende interesse i at oprette såkaldte professionelle læringsfællesskaber i skolerne. Formålet med denne artikel er at opfordre til en diskussion herom og at give nogle indledende fortolkninger af, hvad det er, der sættes i fokus med dette begreb.

ANMELDELSER

  • John Dewey:
    Hvordan vi tænker
  • Ovide Decroly:
    Le programme d’une école dans la vie. Préface de Sylvain Wagnon
  • Carsten Bendixen og Svend Kreiner (red.):
    Test i folkeskolen
  • Peter Møller Pedersen og Britta Foged:
    Nye tendenser i pædagogisk udviklingsarbejde