Redaktionel indledning

IT 2.0 – didaktiske og pædagogiske udfordringer

Gennem de senere år er der i Danmark og andre lande afsat mange midler til udvikling og brug af it og digitale medier i uddannelserne. I Danmark fulgtes Undervisningsministeriets handlingsplan ITMF (IT og Medier i Folkeskolen) 2001-2004 med budget på 340 mio. kr. op med ITIF (IT i Folkeskolen) 2004-2007, hvor der var afsat næsten en halv milliard kroner til at sætte fokus på, hvorvidt ”Et øget brug af it i uddannelsessystemet kan medvirke til at leve op til kravene om øget kvalitet og faglighed.” (UVM 2008).

Blandt de mange større internationale undersøgelser, der omhandler it, grundskoler og ungdomsuddannelser er SITES (Second Information Technology in Education Studies – gennemført under IEA). Her undersøges blandt andet udviklingen i den danske pædagogiske it praksis fra 2000 til 2006. Når SITES er særlig interessant er det fordi den opstiller to uddannelsesparadigmer; det vil sige to forskellige måder at tænke it i skolen på.

Det ene er ’det traditionelle læringsparadigme’, hvor it glider ind i en traditionel undervisningspraksis med fokus på lærerstyring, udvikling af færdigheder og fælles faglige mål. Det andet er ’det spirende læringsparadigme’ med fokus på it som ressource i en forandring af undervisningspraksis i retning af livslang læring, elevernes aktive engagement i egen læring, projektarbejde og andre samarbejdsformer, mulighed for varierende individuelle læringstempi og mål og ikt som nye veje til videnssøgning (Pelgrum m.fl. 1999).

I den første undersøgelse publiceret i 2000 ligger Danmark meget højt internationalt set i forhold til at orientere it praksis efter det spirende læringsparadigme (Pedersen 2000), men denne situation ændres i årene efter. I næste undersøgelse i 2006 viser det sig, at pædagogisk it praksis i langt højere grad end seks år tidligere orienterer sig efter det traditionelle læringsparadigme, og ”Det skyldes især et fald i tilslutningen til uafhængig læring, læring i eget tempo samt samarbejde og projektbaseret læring, om end skolelederne fortsat anser undervisningsdifferentiering og elevsamarbejde for væsentlige aktiviteter.” (Bryderup og Larson 2008, side 26).

Af forklaringer på denne ’back to basic’ kurs mod mere traditionelle undervisningsformer og mål er blandt andet fokus på fælles mål for læringen på de enkelte klassetrin, øget brug af standardiserede test og kontrol med hvad der skal læres, og en mere målrettet og snævrere evalueringskultur (Bryderup og Larson 2008, side 27). Hertil kan føjes fokus på færdighedsmål (’fælles mål’) og kundskabsstandarder (’kanon’), og en konklusion er, at den uddannelsespolitiske kurs, der præger skolen op mod slutningen af 00’erne, sætter sig spor i tendensen til at begrænse de digitale medier til det, der kan karakteriseres som ”snilde redskaber til understøttelse af sædvanlig læring” (Langager 2003).

Indtrykket af de digitale mediers status i skolens undervisning er, at der er ofret mange ressourcer på implementering af it i skolen (med fokus på både hardware, software, it-infrastrukturer, generel integration og senest fagspecifik og -didaktisk integration), og at der er rimeligt med ’isenkram’ til rådighed, men også, at det går overraskende langsomt med at implementere it i den daglige undervisningspraksis og gøre anvendelsen heraf lige så selvfølgelig som i elevernes dagligdag uden for skolen, hvor forbruget af computere, internet, mobiltelefoner og meget andet er steget massivt i de senere år.  Danmarks Evalueringsinstitut (2009) har i sin seneste evaluering af it i folkeskolen tilsvarende konkluderet, at nok har skolerne adgang til it i Danmark, men ikke nødvendigvis fungerende it. Siden ITMF og ITIF, har Undervisningsministeriet ikke udbudt tilsvarende nationale forsknings- og udviklingsprogrammer med fokus på it til grundskolen. Også i forhold til ungdomsuddannelserne kan ses en mangel på forsknings- og udviklingsprogrammer med fokus på it (Hansbøl, 2009).

Artiklerne i  temaet  ’IT 2.0 – didaktiske og pædagogiske udfordringer’  indikerer, at fra at være kommet fra en æra for ti år siden rummende stærkt optimistiske forestillinger om de digitale mediers hastige ændringer af undervisning og læring , er vi i Danmark  ved at nå til et punkt, hvor vi går til arbejdet med it og uddannelser på mere ’modne’ og nuancerede måder, der rummer forståelse for og opmærksomhed på nogle af alle de delvise benspænd og komplicerede frakoblinger og tilkoblinger, som engagementer i it nødvendigvis også må rumme i en verden i hastig bevægelse.

Det er især udbredelsen af digitale infrastrukturer såsom videndelingssystemer, sociale medier som Facebook, Twitter og virtuelle verdener, kombineret med ’Cloud Computing’ – dvs. hurtig udvikling, rekonfiguration og udbud af nye teknologier i skyen – som har gjort hurtige nyudviklinger, versioneringer, justeringer, og delvise tilkoblinger mm. tilgængelige. Disse nyudviklinger, som ofte går under betegnelser som web 2.0., medfører, at det bliver sværere at sige noget en gang for alle om, hvad it kan tilbyde. Som Jeppe Bundsgaard skriver indledningsvist i sin artikel: ” It er godt. Det ved alle der følger med i den offentlige debat om skolen. Jo mere it, des bedre. Men så simpelt er det ikke.”

Temadelen i  Dansk Pædagogisk Tidsskrift nr. 4/2010 rummer seks artikler, der på forskellig vis sætter fokus på nogle af de organisatoriske og didaktiske udfordringer, der kan være forbundet med it-integration i institutioner, skole og uddannelse

I den indledende artikel ”2.0’erne – den sociale uddannelsespraksis”, skriver Mie Buhl om, hvad det nye begreb  ’2.0.’  betyder, og  hvordan Web 2.0 udfordrer os til at flytte os i i forhold til de tankemodeller, vi almindeligvis anvender i undervisning og læring. Herefter sætter Jeppe Bundsgaard i artiklen ”Faglighed og digitale læremidler” fokus på nogle af de faglighedsforståelser, der er på spil i forskellige typer digitale læremidler, fulgt op af Thorkild Hanghøj, Mikala Hansbøl, Birgitte Holm Sørensen og Bente Meyer, der i ”Læringsspil, lærerroller og didaktisk design” beskriver og diskuterer forskellige design af læringsspil, og de måder, de aktualiserer læreren og hans/hendes roller i og med spil.

Så følger Tine Jensens  artikel om ”Interaktive tavler i skolen: Kontrol og kontroltab”, der går tæt på,  hvordan implementeringen af ny undervisningsteknologi stiller særlige krav til samarbejde og refleksion blandt lærerne, og hun peger på, at efteruddannelsesressourcerne bør omprioriteres for at skabe fuldt udbytte af it i skolerne. I ”’Forestillet læringsvej’ i IT-baserede pædagogiske udviklingsprojekter” skriver Morten Misfelt om forskellige tilgange til at ændre praksis med udviklingsprojekter og læringsspil. Afslutningsvist giver Thomas Duus Henriksen i artiklen ”Fra web 2.0 til læringsspil 2.0” sit bud på, hvordan man skaber et ’2.0’ baseret læringsspil med fokus på ’Lærerværelse 2.0’ og det at bedrive ledelse i et rum, hvor man mangler formel autoritet.

I redaktionen håber vi på, at temanummeret kan  være med til at bane vejen for et øget politisk og pædagogisk fokus på konstruktiv tænkning i forhold til at få ’IT-pædagogik’ på højde med den verden, der eksisterer rundt om skolen, uddannelserne og de pædagogiske institutioner. En problemstilling, tidsskriftet med jævne mellemrum har haft som emne siden første temasektion herom i 1995, hvor den redaktionelle kommentar bar overskriften ”Informationsteknologi – teknisk fix eller kulturrevolution?” (Vonsild og Langager 1995). DpT’s redaktion er fortsat båret af en (om end lidt neddæmpet) optimisme omkring de kritisk konstruktive potentialer, den digitale udvikling rummer i læringssammenhænge. Et øget fokus på håndteringer af frakoblinger og udfordringer med it i pædagogik og uddannelse vil samtidigt paradoksalt nok kunne være med til at bringe os i front internationalt betragtet (Hansbøl 2009), om end på en lidt anden vis, end den uddannelsespolitiske  forestilling om it i ’den effektive sags tjeneste’.

Birgitte Elle og Søren Langager, gæsteredaktør Mikala Hansbøl

Referencer

Bryderup, I. og A. Larson (2008). IKT og pædagogisk praksis på danske grundskoler – resultater af en international undersøgelse. Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag.

Danmarks Evalueringsinstitut (2009): It i skolen – Undersøgelse af erfaringer og perspektiver.

Hansbøl, M. (2009): Researching Relationships between ICTs & Education – Suggestions for a Science ‘of’ Movements. PhD afhandling DPU, Aarhus Universitet

Langager, S. (2003). Digitale læringskulturer – om mulige læringsveje i den digitale tidsalder. I: H. Mathiasen: It og læringsperspektiver. Alinea

Pedersen, D. (2000). IT i folkeskolen. Danmarks Pædagogiske Institut.

Pelgrum, W. J. (1999). Curriculum and pedagogy. I: W. J. Pelgrum & R. E. Anderson (Eds.), ICT and the emerging Paradigm for Life Long Learning. IEA & University of Twente.

UVM (2008). ITIF: IT i folkeskolen (www.uvm.dk)

Vonsild, W. og S. Langager (1995). Informationsteknologi – teknisk fix eller kulturrevolution? I: Dansk pædagogisk Tidsskrift nr. 2/95